Historien (kort)

Ingen ved med sikkerhed hvor oliventræet oprindelig stammer fra eller hvem, som fandt på at udvinde den fede olie. Friske grønne oliven fra træet er uspiselige og meget bitre - så hvordan fandt man på, at frugten og olien faktisk kunne bruges til noget, må stå hen i det uvisse. Der er fundet spor af flere tusinde år gamle, vilde oliven (Oleaster) i hele middelhavs regionen.  Den tidligste datering af kultiverede oliven, er fundet i det østlige område af Middelhavet og dateret til 6000 B.C. Ved udgravninger i Puglia i Italien er der fundet olivensten, som viser, at oliven var en del af kosten i år 5000 B.C. Udgravninger på Knossos i Grækenland har afsløret avancerede teknikker til udvinding og opbevaring af olien. Fra disse udgravninger er det blevet klart, at olivenolie var et vigtigt produkt i dagligdagen omkring 1500 B.C. Der blev også fundet olivenolie i Tutankamons grav fra 1352 B.C. Der findes et utal af beretninger i Biblen, hvori oliventræet indgår. I 1. Mosebog vender duen tilbage til Noahs Ark med en olivengren i næbet. Gud var ikke længere vred på menneskene. Under kejser Constantine i det 4. Århundrede var der mere end 2000 olivenhandlere alene i Rom. Oliven var en af de første eksportartikler til den ny verden. Der er olivenmuseer i alle de største olivenproducerende lande. Hvis man lige slår vejen forbi Imperia i Ligurien, Italien, kan det varmt anbefales at se nærmere på Museo dell`Olivo.

 
Picture

google analytics