Hvad du måske ikke vidste om olivenolie.

D.O.P – Denominazione di Origine Protetta. Begrebet er et udtryk for at produktet er kultiveret, forarbejdet og hældt på flaske indenfor en geografisk afgrænset zone.

D.O.P. zonerne og kort kan findes her: http://www.italianmade.com/foods/cat15.cfm

Man skal ikke lade sig forledes til at tro at kun olie mærket med DOP er værd at bruge. Det er en sikkerhed for os som ikke har en olivenlund i baghaven. Rigtig meget olie som handles lokalt og i små mængder, er både spændende og i mange tilfælde på niveau med DOP olierne. Man skal kende sin plantage, olivenlund, producent eller møller – så går man ikke galt i byen. Jeg må tilstå at jeg personligt ikke selv går op i hvilken type oliven der er blevet brugt og hvilket område den er produceret i. Et godt råd, hvis man er på de kanter – smag på varen. Det kommer man langt med. 

Det kan gå hen og blive en videnskab at bruge olivenolie – helt på niveau med vin entusiaster. Det behøver ikke være så besværligt, men det kan i nogle tilfælde være spændende læsning. Alle data og navne som er anført nedenfor er hentet bl.a. via hjemmesider som beskæftiger sig med emnet, EU og tilgængelig litteratur.  

EU er samlet verdens største producent af olivenolie. EU står for ca. 80% af den samlede produktion og 70% af det samlede forbrug af olivenolie. Arealet til dyrkning af oliven i EU dækker ca. 5.163.000 ha. Godt 4% af landbrugsarealet. 48% ligger i Spanien og 22,5% i Italien. Der findes 2,5 million producenter i EU – ca. 1/3 af landmændene i EU. Der findes ca. 840.000 producenter i Grækenland, 130.000 i Portugal, 380.000 i Spanien og 1.160.000 i Italien. Den gennemsnitlige størrelse af plantagerne i Italien er omkring 1 ha, mod Spaniens 6 ha.  

Liguria Olivenproduktionen dækker ca. 15.000 ha eller omkring 1% af den samlede produktion i Italien. 

Riviera del Ponente DOP 

DOP zonen i Ligurien dækker stort set hele regionens areal langs kyststrækningen fra Frankrig, over Imperia og Savona, til Genova og videre til La Spezia. Træerne vokser ofte på meget stejle skråninger, direkte ned til Middelhavet.  

Benediktinermunke var de første til at dyrke Taggiasca oliventræet i Taggia omkring det 12 århundrede, deraf navnet på sorten. Denne type oliven er forholdsvis beskeden i størrelse, 2-2,5 g. Frugten plukkes først når den er helt moden, normalt i december. Olien som udvindes er meget blid og venlig i sin karakteristik. Den indeholder ganske få bitterstoffer.  

DOP zonen er delt i 3 underzoner:

Imperia, hvor olivenolien skal være fremstillet af mindst 90% Taggiasca oliven.

Savona, hvor olien skal være fremstillet af mindst 60% Taggiasca oliven.

Genova og La Spezia, hvor olien skal være fremstillet af 65% Taggiasca oliven, i kombination med Razzola og Pignola oliven. 

Lombardiet, Trentino, Veneto, Friuli

Laghi Lombardi DOP
Garda DOP
Veneto DOP
Tergeste DOP

Provinserne er det nordligste område hvor det er muligt at dyrke oliven.  DOP zonerne er delt i 4 ganske små underzoner. Alle isolerede områder med udpræget mikroklima. Typisk omkring søerne Como, Garda, Iseo, samt Verona og et område omkring Trieste. Alle som har været ved Garda i bil kender turen i bjergene, klimaet og fyrretræerne som præger strækningen gennem bjergene. Straks man ankommer til Garda fornemmer man den helt store ændring i landskabet, varmen og palmerne. 

Provinserne dækker 4 DOP zoner

Lombardiet dækker zonerne omkring Como, Iseo samt den vestlige side af Gardasøen. Olien omkring Como skal bestå af 80% Frantoio, Casaliva og/eller Leccino oliven. Omkring Iseo skal olien bestå af mindst 40% Leccino og mindst 40% Frantoio, Casaliva, Pendolino og/eller Sbresa oliven. Olivenolie fra Garda skal indeholde mindst 50% Casaliva, undtaget Garda Bresciano hvor det er tilladt at bruge 55% Frantoio og Leccino, sammen med Casaliva.

Trentino dækker den nordlige zone af Gardasøen og har samme regler som det vestlige Garda.

Veneto dækker zonen omkring Verona, samt den østlige side af Gardasøen. Olien skal indeholde mindst 50% Grignano og Favarol. Monte Grappa bruger 50% Frantoio og Leccino. I Vicenza bruges 50% Leccino og Rasara

Friuli som dækker zonen omkring Trieste. Olien skal mindst indeholde 20% Bianchera oliven. 

Olien ved Como og Iseo er grøn-gul og frugtagtig, med et strejf af bitterhed og peberagtig.

Olien ved Garda er ligeledes frugtagtig men mere delikat i smagen, grøn-gul i farven og med et pift af mandel.  

Emilia Romagna

Olivenproduktionen dækker ca. 1500 ha 

Brisighella DOP
Colline di Romagna DOP 

Det er koldt i Emilia Romagna om vinteren. Derfor er olivenproduktionen ikke stor i denne provins. De 1500 ha dækker over et område på 1000 ha omkring Rimini, 300 ha omkring Forli og Cesena og 200 ha omkring Ravenna. 

De fleste træer er Frantoio, Moraiolo og Pendolino oliven, importeret fra Toscana. Specialiteterne i området er dog de gamle typer Correggiolo, Rossina og Dondolino.

Den seneste DOP ”Colline di Romagna” skal indeholde mindst 60% Frantoio eller Correggiolo eller i kombination, samt 40% Leccino og 15% lokale sorter.

Toscana

Olivenproduktionen dækker ca. 200.000 ha

Lucca DOP
Chanti Classico DOP
Terra di Siena DOP 

Området er nok det bedst kendte oliven- rejse- vin område m.m. for os danskere.  Selv om arealet som udnyttes til olivenproduktion er på omkring 190.000 ha, står Toscana kun for rundt regnet 5% af den samlede produktion i Italien. I det 15 århundrede blev store områder i det centrale Toscana givet til landsbyboerne, på betingelse af at der blev plantet oliventræer. Olivenproduktionen var dog moderat frem til det 19 århundrede. I dag er olivenolie fundamentet i Toscanas madlavning. Oliventræer trives bedst med tørre somre og milde vintre, som er det typiske klima i Syditalien. Toscana er plaget af en kort sæson pga. sent forår, kort sommer, tidligt efterår og kolde nattetemperaturer. Plukning af oliven sker oftest i god tid før den første frost sætter ind og før frugten giver det bedste udbytte. Olien er typisk grøn i nuancen, lidt bitter og med en pebret eftersmag. 

De vigtigste træer i Toscana er  Frantoio, Leccino, Maraiolo, Pendolino og Correggiolo. Mindre brugte sorter er Cipressino, Seggianese, Gramignolo og Maurino.  

Der er 3 DOP zoner i Toscana – Lucca, Siena og Firenze.

Firenze hvor olien består af 80% Frantoio, Moraiolo, Leccino eller Correggiolo – hver for sig eller blandet.

Siena hvor olien skal indeholde mindst 10% af hver af typerne – Correggiolo, Frantoio, Leccino og Moraiolo. Tilsammen skal typerne mindst være repræsenteret med 85% af indholdet.

Lucca hvor olien fremstilles af op til 90% Frantoio frugter, 30% Leccino og 15% andre sorter.

Typisk for alle olier er at de er grøn-gule i farven, med en tendens til mere grøn end gul. Den frugtagtige duft, står godt sammen med den peberagtige smag.

Le Marche

Olivenproduktionen dækker ca. 8.000 ha 

Cartoceto DOP

Le Marche er et kludetæppe af små producenter og den samlede produktion er kun omkring 1% af den samlede produktion i Italien. Halvdelen af alle oliventræer er sorten Leccino, ¼ er sorten Frantoio og resten lokale specialiteter som Mignola og Raggiola. Le Marche er kendt for den høje kvalitet olie. Olien kendetegnes ved at være lette – frugtagtige og med karakterfuld bitterhed. 

Der er kun 1 DOP zone i Le Marche. Zonen dækker området omkring byen Cartoceto. I det 16. århundrede var der en blomstrende olivenindustri. Da Italien blev dannet omkring  1860, led Le Marche hårdt under den øgede konkurrence fra Syditalien. Senere satte affolkningen af områderne ved Ægæerhavet en stopper for den helt store ekspansion.

Tidligere bestod Cartoceto udelukkende af Raggiola. DOP reglerne tillader nu at der bruges op til 100% af sorterne Frantoio eller Leccino, eller i kombination. Andre sorter må tilføres med max. 30%    

Umbria

Olivenproduktionen dækker ca. 28.000 ha eller omkring 2-3% af den samlede produktion i Italien. 

Umbria DOP

Der findes en DOP zone i Umbrien og den dækker hele Umbrien. Der er blevet dyrket oliven siden Etruskerne i det 6. århundrede. Den største producent og ”blender” er Monini, som man ofte støder på i supermarkedet. DOP zonen er delt i flere underzoner. Det meste olie bliver produceret af Moraiolo, Leccino, Frantoio, men smagen er meget forskellig, selv indenfor underzonerne. 

Colli Assisi- Spoleto bruger 60% Moraiolo, sammen med max. 30% Leccino og/eller Frantoio.

Colli Martani bruger mindst 20% Moraiolo og minimum 80% San Felice, Leccino, og/eller Frantoio oliven.

Colli Amerini har minimum15% Moraiolo og max. 85% Rajo, Leccino og/eller Frantoio.

Colli del Trasimeno bruger mindst 15% Moraiolo ag Dolce Agogia og minimum 65% Leccino og/eller Frantoio.

Colli Orvietani bruger minimum 15% Moraiolo og Dolce Agogia, max. 30% Leccino og max. 60% Leccino oliven.

Oliens smag og styrke svinger meget indenfor områderne. Det kan anbefales at man prøver sig frem. 

Lazio

Olivenproduktionen dækker ca. 76.000 ha eller 4-6% af den samlede produktion I Italien. 

Canino DOP
Sabina DOP
Tuscia DOP 

I Lazio, nærmere bestemt I Canneto Sabino findes et at de ældste oliventræer i verden – 1500 år gammelt (måske ældre). Hovedparten af sorterne er Carboncella, Dolce Agogio, Leccino, Frantoio og Rosciola. 

Den lille DOP zone, Canino, i det nordligste Lazio har baseret deres olie på Caninese oliven. Leccino, Frantoio, Pendolino og Maurino er også tilladt. Olien er fin og delikat. Mandelagtig, grøn-gul, stærk smag og karakteristisk eftersmag.

Tuscia DOP har baseret deres olie på 90% Frantoio, Canino og/eller Leccino. Olien er frisk, grøn-gul og godt balanceret i styrke og bitterhed.

Abruzzo og Molise

Olivenproduktionen dækker ca. 60.500 ha (ca. 12 millioner træer) 

Der bliver dyrket oliven over det meste af Abruzzo og Molise, men olivendyrkning er ikke hovedafgrøden i landbruget. Der bliver alligevel produceret 20 millioner liter olie på et godt år – mere end hele det samlede output i Toscana. Der er blevet lavet olie i området fra omkring 3 århundrede B.C. Under nylige udgravninger er der bl.a. fundet en olivenpresse som er dateret til 2 århundrede A.D. 40% af olien i Abruzzo bruges lokalt.  2/3 af alle oliventræer i Abruzzo er af typen Leccino som stammer fra Toscana. 

Abruzzo har 2 DOP zoner.

Teatine DOP laver en grøn-gul olie, som er medium frugtagtig, med en bitter kant. Sorten er som regel Gentile di Chieti og Leccino.

Pescarese DOP er medium eller stærk frugtagtig. 

Der findes en DOP i Molise, Der bliver produceret meget fine olier i dette område. Træerne er af arten, Aurina, Gentile di Larino og Rosciola. 

Aprutino Pescarese DOP
Colline Teatine DOP
Molise DOP 

Campania

Penisola del Sorrentino DOP
Colline Salernitane DOP
Cilento DOP
Flere DOPs er på vej.

Provinsen er den 4 største producent af oliven, efter Puglia, Calabrien og Sicilien.  Her kan man finde over 80 forskellige typer oliventræer.

Napoli og Caserta står for Sorrentino DOP. Området består mest af så landbrug og kooperativer. Den lokale olivensort Minucciola giver olien en karakteristisk blød smag.

I Salerno gror halvdelen af oliventræerne i Campania. Her gror mange sjældne typer oliventræer bl.a. Nostrale og Rotondella 

Puglia

Olivenproduktionen dækker ca. 370.000 ha (ca. 50 millioner træer) 

Dauno DOP
Terra di Bari DOP
Collina di Brindisi DOP
Terra d`Otranto DOP
Flere er på vej. 

Puglia er den største olieproducerende region i Italien. Uanset hvilken retning man vælger at kigge, ser man oliventræer, så langt øjet rækker. Nogle år kommer halvdelen af alt olie fra Italien herfra. Meget olie bliver opkøbt af producenter i Norditalien, men Puglia kan selv. Der bliver lavet rigtig god olie i dette område – sommetider overgår olien de noget dyrere olier fra Toscana, Umbrien og Garda. De lokale oliven domineres af Coratina, Ogliarola Garganica, Ogliarola Salentina, Ogliarola Barese og Cellina di Nardò oliven.  Coratinaen stammer fra Corato nær byen Bari. Den ældste sort fra Pugla hedder Cima di MolaRigtig meget olie fra Puglia opkøbes af store producenter, som blander deres egne olier og sælger dem i eget navn.

Dauno DOP ligger i den nordlige del af Puglia med hovedbyen Foggia midt i området. Herunder er der flere underzoner. Torremaggiore hvor olien skal indeholde mindst 80% Peranzana oliven. Området Dauno Gargano, hvor mindst 70% af olien skal være fremstillet af Ogliarola Garganica. Basso Tavoliere skal indeholde mindst 70% Coratina.

Bari DOP ligger i midten af Puglia med havnebyen Bari i midten af området. Bari er hovedbyen for hele olivenolieindustrien. Området er inddelt i 3 underzoner. Central  Bari (Conca Barese) er et område på ca. 65.000 ha tilplantet med Coratina. Bitonto er en lille zone midt i Conca Barese, hvor 80% af oliens indhold skal være af typen Coratina eller Ogliarola Barese eller i en blanding. I zonen Murgia dei Trulli e delle Grotte skal alle olier være produceret af mindst 50% Cima di Mola oliven.   

Brindisi DOP er et lille område på omtrent 20 x 10 km. Byen Brindisi ligger på grænsen til Terra d`Otranto DOP. Olien fra Collina di Brindisi DOP skal være lavet af mindt 70% Ogliarola Salentina. I dette område vokser ligeledes den franske olivensort Picholine. 

Terra d`Otranto DOP Ligger I den sydlige del af Puglia med byerne Taranto og Lecce i hver sin del af zonen.  I den nordlige del af zonen bruges op til 50% Ogliarola Salentina og Leccino, op til 20% Coratina. Andre steder skal olien indeholde 60%  Collina di Nardò og Ogliarola Salentina, tilsat Leccino, Coratina og Frantoio oliven. I området Terre Tarentine skal 80% af indholdet være Leccino, Coratina, Ogliarola, eller Frantoio.   

Basilicata

Olivenproduktionen dækker ca. 32.000 ha. (5 millioner træer) 

Der er ingen DOPs i denne region, men der er 2 DOPs undervejs. Colline del Vulture og Colline Lucane. Colline del Vulture dækker området omkring den udslukkede vulkan Monte Vulture og er hovedsagelig tilplantet med Cima di Melfi. Colline Lucane er primært tilplantet med Maiatica oliven. 

Calabria

Olivenproduktionen dækker ca 190.000 ha 

Bruzio DOP
Alto Crotonese DOP
Lametia DOP 

Her dyrkes mest olivensorten Carolea. Sorten giver en fin kvalitet olie, er medium frugtagtig, med en god eftersmag.  

Den største DOP zone er Bruzio, som er delt i 4 underzoner. Zonerne bruger oliven af typerne Carolea, Tondina, Rossanese og Grossa di Cassano.
Alto Crotonese DOP (som ovenfor)
Lametia DOP skal bestå af mindst 90% Carolea 

Sardinien

Olivenproduktionen dækker ca. 40.000 ha (ca. 5 millioner træer) eller 2-3% af den samlede produktion i Italien.

Sardegna DOP 

Den ene DOP som findes på øen, dækker hele området. Der dyrkes ca. 35 arter oliven. Nogle importeret fra Spanien. Den mest almindelige på øen er Bosana. Olien som fremstilles er delikat, elegant og let frugtagtig.

Andre sorter som kultiveres er bl.a. Mallocria, Pibireddu, Semidana, Tonda di Cagliari, Manna og Niedda. 

Sicilien

Olivenproduktionen dækker ca. 160.000 ha (ca. 20 millioner træer) eller ca. 7% af den samlede produktion i Italien. 

Valli Trapanesi DOP
Val del Belice DOP
Val di Mazara DOP
Valdemone DOP
Monte Etna DOP
Monti Iblei DOP 

Sicilien er kendt for deres citrusplantager, alligevel er regionen Sicilien den 3 største producent af olivenolie i Italien. Sicilien har i mange år stået for det traditionelle landbrug i Italien, men politiske ændringer lokalt og i EU har hjulpet til med at skabe et mere moderne landbrug. Produktionen er sat i vejret og standarden af olie er steget kraftigt. Olie fra Sicilien er ensbetydende med kvalitet. Kvaliteten af olien hænger ofte sammen med at plantageejerne er dedikerede folk, som går op i deres erhverv. 

På øen finder man ikke de mere udbredte sorter som Frantoio og Leccino. Lokale sorter som Biancolilla, Cerasuola og Nocellara del Belice ser man vest på. Tonda Iblea ser man syd-øst på øen. 

Der er 6 DOP zoner, som igen er inddelt i adskillige underzoner.    

Valli Trapanesi DOP. Nord og vest Trapani hvor 80% af olien skal være produceret af Cerasuola og/eller Nocellara del Belice. I syd og øst Trapani ser man næsten udelukkende arten Nocellara del Belice. 

I Val del Belice DOP skal olien indeholde 70% Nocellara del Belice, balanceret med andre sicilianske sorter, som f.eks.  Biancolilla, Cerasuola eller Ogliarola Messinese. Ofte ser man at olien bliver lavet af 100%  Nocellara del Belice. 

Val di Mazara DOP. Olier fra området omkring Palermo består oftest af arten Biancolilla, som er plantet i det bakkede landskab bagved Palermo. Stik syd ligger byen Agrigento og tilhøre samme DOP zone. Her bruges sorterne Nocellara del Belice,  Biancolilla og Cerasuola. 

Valdemone DOP dækker næsten hele provinsen Messina. Olien herfra skal være produceret af mindst 70% af en af de lokale sorter som Ogliarola Messinese, Santagatese og Minuta. Resten skal bestå af Ottobratica og/eller en komination af Mandanici, Nocellara Messinese, Brandofino og Verdello. 

Monte Etna DOP ligger i en ring rundt om vulkanen Etna. Zonen er delt i 2, - Mont Etna som bruger sorten Nocellara Etnea og Valle dell`Alto Alcantara som bruger Brandofino. 

Byerne Ragusa og Siracusa falder ind under Monti Iblei DOP. Området er delt ind i 8 underzoner. De mest brugte sorter er Tonda Iblea og Moresca.