Indledning

På baggrund af vores store interesse for oliventræet og den olie det giver, har vi gennem årene høstet en del viden netop om dette emne. Således gennem besøg i plantager og på olivenmøller, som gennem forskellig litteratur vi er stødt på. Der er mange legender, skrøner, overleveringer og ikke mindst skrækindjagende, men sande historier, specielt om olivenolien fra Italien - som er det land vi beskæftiger os mest med. Vi har valgt at beskrive produktet i korte træk, da kun ganske få har behov for en større teknisk gennemgang. Vi håber samtidig på at det er skrevet simpelt og let forståeligt.

Materialet til beskrivelse af olivenolien kan være behæftet med mindre justering i det tal, satser og geografiske områder er hentet i materiale fra 2001 - 2007. 

Hvis du har nyttig viden og information, som kan være interessant, er du velkommen til at skrive til os.   

Mange mennesker forbinder, med god grund olivenolie med områderne omkring Middelhavet. Omkring 90% af verdens produktion af olivenolie kommer fra denne region. 75 – 80% fra den nordlige del af Middelhavet . Produktionen af olivenolie stiger langsomt, men kontinuerligt. Alligevel kan olivenhøsten variere op til 100 % fra år til år, afhængig af beliggenhed, vind, vejr osv.

Brugen af olivenolie i madlavning er ligeledes stærkt stigende. De største producenter af oliven og olie er Spanien, Italien og Grækenland.  De er også ledende når man ser på forbrugernes købelyst. Men – disse lande eksporterer også store mængder. Italiensk eksport går primært til butikker. Spanien og Grækenlands eksport går for den største dels vedkommende til grossister i Italien, som herigennem sammensætter deres egen olie.

Selv om olivenolie er højt værdsat, er det langt fra den olie, som der bliver brugt mest af på verdensplan. Olivenolie står kun for ca. 2,2% af verdens produktion af vegetabilsk olie. Soya står f.eks. for ca. 27 %, palmeolie for 20%, rapsolie for 14%, solsikkeolie for 12%

Vi kan stærkt anbefale at man læser Rie Bobergs bog "Olivenolie", hvis man ønsker dybere indsigt i olivenoliens verden. For os har den været helt uundværlig. Der findes rigtig mange eksperter i olivenolie og de har alle deres forskellige opfattelser. Enkelte er måske lidt for meget eksperter. Rie Bobergs bog er uforfalsket og giver stor indsigt på området. Vi er ikke eksperter i olivenolie, men blot dedikerede brugere, som syntes at alle burde bruge meget mere olivenolie.

Vi  begiver os ikke ud i en længere udredning omkring smagen af olivenolie, idet der er tale om individuelle betragtninger.

Kærlig hilsen
Scanbella

 
Picture

google analytics